• Gratis fragt fra 300 kr
  • Hurtig levering
  • 14 dages returret
15. november 2021

Vælg den rigtige vinterjakke

Leder du efter en ny vinterjakke? Så er du på rette vej. Vi har arbejdet med jakker i over 20 år og herigennem oparbejdet en del erfaring på området. Vi hjælper dig gerne på vej med et par gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge din næste vinterjakke.

Vinterjakken er et af grundelementerne i en god vintergarderobe. Vinteren kan føles længere og strengere, end den behøver uden en god og varm vinterjakke. Vinterjakkens vigtigste funktion er selvfølgelig at holde dig varm, og holde på den varme som kroppen producerer. Den skal være designet til at modstå vind og vejr i vinterhalvåret. Derfra kan der være mange forskellige definitioner af, hvad en rigtig vinterjakke er, hvilket materiale du skal vælge, hvor kuldskær du er, og hvad jakken skal kunne. Nogle er meget kuldskær, mens andre sagtens kan benytte en vandtæt skaljakke med en tyk trøje indenunder som vinter jakke. Her kan der være lige så mange svar, som der er meninger.

Derfor har vi herunder på baggrund af vores erfaringer med udvikling af jakker til vinter brug fundet 4 funktioner, som vi mener en god vinterjakke bør indeholde, og som vil være dækkende til de fleste sammenhænge en vinterjakke bruges i.

4 funktioner der giver en god vinterjakke: 

Vind og Vandtæthed

I Danmark kan vinteren i lige så høj grad være forbundet med regn og rusk, som sne og slud. Derfor er det vigtigt at du til danske forhold vælger en vinterjakke, hvis yderste skal er vind- og vandtæt. Når jakkens materiale ikke bliver vådt, holder jakken ligeledes bedre på varmen. Når du vælger en vandtæt jakke, skal du overveje ved hvilket aktivitetsniveau jakken skal anvendes, og heraf hvor åndbar jakken skal være. Til hverdagsbrug anbefales en åndbarhed på 3000-5000g/m2/24h. Under normal fysisk aktivitet vil et åndbarhedstal på 5000-8000 anbefales. Ved høj fysisk aktivitet anbefales et åndbarhedstal fra 10.000. Når du vælger en vind og vandtæt vinterjakke, så er du godt klædt på til danske forhold i både regn, sne og slud.

Fiberfyld

Ønsker du en vinterjakke, der holder dig varm, selvom den skulle blive våd? Så skal du vælge en jakke, som er foret med fiber. Fiber er et syntetisk materiale. Den store styrke ved fiberfyld modsat dun, er at fiber stadig varmer, selvom det bliver vådt. Dun vil klaske sammen, når det bliver vådt. Den syntetiske fiberisolering vil bevare sin isoleringsevne. Det holder dig varm, selvom du bevæger dig udendørs i regn og slud, som jo oftest kan være en fast bestanddel af den danske vinter. En fiberjakke vil være et rigtig godt bud på vinterjakke til danske vinterforhold.

Justerbar hætte

Med justerbar hætte kan du tilpasse hætten på vinterjakken til hovedformen. Så vil du ikke opleve det som en gene at have hætten på, hvis du er ude i regn, sne og slud. Du har også muligheden for at slutte hætten tæt til hovedet, og dermed mindske kroppens varmetab, hvis du ikke har en hue eller anden hovedbeklædning på i kulden. Der er delte versioner af, hvor stor en del af kropsvarmen du kan miste gennem hoved og hals, hvis man ikke har en hue eller hætte på. Der vil dog være tab af kropsvarme gennem afkøling af hoved og hals i en vis grad, hvis ikke du har hovedbeklædning på, når det er koldt. Derfor er det praktisk at have muligheden for let at kunne beskytte hoved og hals mod kulde, blæst og nedbør med en justerbar hætte på jakken. Så er du på udkig efter en funktionel vinterjakke, giver det god mening at vælge jakke med hætte.

Tovejs lynlås & høj funktionalitet

Tovejs lynlås – Lyn op i bunden. En funktion som gør vinterjakken praktisk til dagligdagsbrug og med super høj funktionalitet, så jakken bare ”fletter sig ind” i dagligdagen. Med tovejs lynlås kan du lyne jakken op i bunden, når du eksempelvis sidder ned i bilen eller bussen. Dermed opnår du høj funktionalitet uden at gå på kompromis med komforten. En vinterjakke skal let kunne bruges i hverdagen, på turen i skoven eller noget helt 3. Jakkens funktionalitet skal ikke blive en hæmsko i dagligdagen. Her kan du også passende tænke jakkens bevægelsesfrihed ind, således at du får en funktionel vinterjakke til alsidig brug. Jo mere funktionel vinterjakke, des flere muligheder har du til både dagligdag og fritid.

Forhåbentlig hjælper dette dig på din vej til at vælge den rette vinterjakke, der matcher lige netop dit behov. Hos Wolf Camper har vi mange års erfaring med udvikling af jakker til både damer og herrer. Vi har udviklet jakker til både fritids- og dagligdagsbrug med komfort og funktionalitet – der holder dig varm i mange år.

Du finder hele vores udvalg af funktionelle jakker her:

Damejakker>

Herrejakker>

Du er også altid velkommen til at besøge vores fysiske butikker, hvor du kan prøve vores udvalg af jakker, og finde den jakke, der passer til netop dit behov. Du finder vores butikker og åbningstider her.

Husk at du hos Wolf Camper finder alt til vintergarderoben, således du varmt kan gå vinteren i møde. Du finder vores udvalg af huer, handsker og halstørklæder her.

 

Wolf Camper A/S

  • Agdrupvej 11
  • 9830 Taars - Denmark
  • CVR: 27086470
  • Tlf.: 98 96 20 23

Tilmeld nyhedsbrev



Webbureau ITTP