• Gratis fragt fra 499 kr
  • Hurtig levering
  • 14 dages returret
28. januar 2022

The big five

Hvis man har været på safari i Afrika, har man sikkert hørt om The Big Five. Når man skramler ud over savannen, og guiden holder et vågent øje med liv i horisonten. The Big Five dækker over dyrearterne løve, elefant, næsehorn, leopard og vandbøffel.

The Big Five – eller de fem store – hvem er løvens og næsehornets fætre i Danmark? Vi kan jo sagtens rejse verden rundt, og opleve et fantastisk dyreliv: Men vi kan også pakke en lille rygsæk med drikkedunk og kikkert, og tage en tur i den danske natur.

Med en baggrund som friluftsvejleder, jæger og naturmenneske, har jeg siden barnsben været draget af de store naturoplevelser.Her er mit bud på Danmarks fem store.

Kronhjorten

Kronhjorten er vores største landlevende pattedyr. I de sidste 20 er bestanden af kronvildt vokset, og flere steder i landet kan man opleve store flokke – eller rudler som flokkene kaldes. Hannerne kan veje op til 150 kg og hunnerne vejer ca. det halve. Det er kun hanne, der har gevir.
Hannen kaldes også for ‘hjorten’, og den stærkeste hjort har borgmesterkæden, og har retten til at parre sig med hunnerne i flokken. I det tidlige efterår kæmper hjortene om at være det stærkeste dyr i skoven. I den periode kan man fra solnedgang høre skovene give genlyd af hjortebrøl. Hvis brøleriet ikke slår til, kaster hjortene sig ud i gevirfægtning, hvor de slås indtil en vinder er fundet. Det kan have dødelig udgang. Henover brunsten taber hannerne en stor del af deres kropsvægt: De glemmer at spise, mens de forsøger at holde deres position. De øvrige hanner, som ikke får en rudel, lever i småflokke på 3-5 dyr, og venter på næste efterår, hvor de måske har fået den ekstra muskelstyrke til at finde flokkens gunst.
Den lever i store granplantager, hedeområder og moser.

Tegn på krondyr
Sporene er 6-8 cm lange. De store klove kan forveksles med dådyr og vildsvin. Man finder ofte ekskrementer sammen med sporene, de er ca, 2 cm lange små ‘blommer’. Tynde træer bliver ofte brugt som kløpind til hjortens gevir. Det giver skader på grenene, hvor barken er helt slidt af. Sølehuller er kronhjortens mudderbart. Man finder tit sølehuller inde i tæt nåleskov – det er store vandpytter, som kronhjorten vender sig i. For det hele skal lugte herligt, pisser hjorten i vandet. Sølehullet lugter tydeligt af urin, og bredderne er trådt op til mudder.

Se krondyr

Krondyr kan ses døgnet rundt, men som med de fleste andre dyr, er det bedste tidspunkt tidligt om morgenen. Hvis man ser krondyr, vil kunne betragte dem på 100 meters afstand, uden de flygter. Man skal forholde sig helt i ro – hverken sige noget, eller bevæge sig. Opdager dyrene dig, sætter de i flugt.

Krondyr kan ses i stor flokke i Thy Nationalpark, Gludsted Plantage, Vejers Strand og Tisvilde Hegn. Der findes også bestande i Klosterheden, på Djursland og i Åmosen nord for Tissø.

Havørnen

Havørnen har ligesom krondyret været i fremgang de sidste 20 år. Vi havde ingen ynglende havørne i over 100 år, men indenfor de sidste 20 år er bestanden steget til godt 130 ynglepar. Det er en flot indsats, fra blandt andet Danmarks Ornitologiske Forening der har gjort succesen.
Havørnen bliver også kaldt ‘den flyvende dør’. Vingefanget er nemlig så stort som en dør – 200-240 cm! Halen er bred og kileformet, i modsætning til kongeørnen lange og firkantede halefjer.
Med over 7.000 km kyststrækning er Danmark et oplagt levested for havørnen, som trives godt i vores mange fjorde. Den lever hovedsageligt af fisk, som den fanger ved at slår fangerne ned i vandspejlet og slå kløerne i ryggen af fisken. Den kan også godt tage ænder og blishøns, som ligger i store flokke på vandet om vinteren. Endelig spiser den gerne ådsler.
Om vinteren har vi ofte besøg af havørne som er trykket ned fra Norge, for at have en isfri og lidt varmere overvintring. Om foråret trækker de tilbage til ynglepladserne i nord.

Spor efter havørn

Reden er enorm. Den vejer 500 kg og er 1,5 meter i diameter. Den er ofte placeret højt oppe i store træer. Man sørger for, at publikum ikke har adgang til rederne i yngleperioden. Derfor vil man kunne se skilte med “ingen adgang – redeområde”. Hvis vi skal have fortsat succes med havørnene i Danmark, er det vigtigt at man respekterer dette. Fuglene er nemlig følsomme overfor forstyrrelser i yngleperioden. Nogle steder kan man se reden fra sikker afstand med kikkert eller teleskop. Man kan ofte om vinteren se flokke af gæs og ænder lette fra søen i vild panik. Det kan være tegn på at havørnen er på vingerne.

Se havørn
Havørnen kan ofte spottes fra de fugletårne som findes i fuglereservater. Er havørnen ikke på vingerne, kan man kigge efter fulgen som sætter sig til hvile i træerne. Fugletårnet ved Maribosøerne på Lolland er et godt sted at se ørne. Ligeså er Egå Engsø ved Århus, Brændegårdsøen på Sydfyn og Ølene på Bornholm.

 

Ulven

For 10 år siden genindvandrede ulven til Danmark. På det tidspunkt havde ulven været borte i 200 år. Tidligere blev ulven efterstræbt, både af overtro, men også for at beskytte husdyr – navnlig får og lam. Ulven er vores største landlevende rovdyr, som har en skulderhøjde på 70-80 cm. Den kan blive 1,5 meter lang. Den er på størrelse med en stor, langbenet schæfer.
Vi har i 2021 to ynglegrupper i Danmark – en i Ulfborg i nordjylland og en i Hovborg i midtjylland. Desuden havde vi enkeltlevende ulve i Råbjerg i Nordjylland og Klosterheden i Vestjylland. Forskerne anslår at vi i skrivende stund har omkring 15 ulve i Danmark – alle i jylland. Ulvene lever i små familieflokke, også kaldet kobler. De jager sammen, og har stærke familiemønstre med opdragelse af hvalpene i flokken. Koblets territorium er typisk 100-300 km2 stort, med et mindre kerneområde på 10-25 km2. De jager hovedsageligt klovbærende vildt – kronvildt og rådyr er populært. De jager også småvildt, og tager også lam og får, hvis de får lejlighed til det. Jagten i ulvekoblet er nøje koordineret, hvor hele koblet samarbejder om at udskille og nedlægge en hjort fra flokken. Ulve er siden hundegalskabens udryddelse, ikke længere farlige for mennesker. Vi har faktisk ingen eksempler på ulveangreb på mennesker de seneste 200 år i Skandinavien. Hunde – og særligt hunde uden snor – kan imidlertid godt være udsatte, hvis de møder en ulv.

Spor efter ulv

Selv poteaftykket er stort – 8-11 cm. Man siger, at man kan tegne et kryds imellem trædepuderne. Det er vanskeligt at fastslå, om det er en ulv, alene ud fra et enkelt spor. Sporforløbet er typisk lige, hvor en hund zigzagger mere, og paslængden (skridtafstanden) hos ulven er noget længere. Mindst 110 cm. Man kan godt finde ædespor efter ulv. Et typisk kadaver, vil være en hjort som har bidemærker i halsen, og er spist med start fra fra bugen. Ribbenene vil være rensede og fritlagte. Lortene er større en hundelorte, og indeholder store mængder hår og knoglerester. De lugter stramt af rovdyr. Ulvehylet kan typisk høres i højsommeren, gerne sent om aftenen. Ulvens tuden kan i stille vejr høres over en kilometer væk. Hvis du hører ulven, skal du bare nyde det – der er ingen grund til at opsøge flokken og forstyrre unødigt.

Se en ulv

Du kan ikke planlægge at se en ulv. Det kræver ugers planlægning og sporing, at komme ind på livet af ulven, og med en enkelt forstyrrelse vil du kunne får dyret til at ændre adfærd og få andre vaner. Ulve er nemlig ikke særligt glade for mennesker, og gør hvad de kan, for at holde sig væk fra os. Min bedste råd er derfor: Begiv dig ud til de kendte ulveområder, hold dig til etablerede veje og stier, hvor ulven som regel holder sig væk. Jok ikke igennem buskads og krat, for at komme tættere på. Selv om det er en kedelig, og ikke så spændende strategi, gør du her ulven en stor tjeneste ved at sørge for tilpas ro. Med lidt held, kan du finde spor efter ulven, og måske endda høre den tude en juniaften.
Hvis du er rigtig heldig, kan du måske endda se ryggen af ulven, der løber afsted i mellem træerne.

Bæveren

Efter 2.500 års fravær, udsatte Naturstyrelsen i 1999 en lille flok bævere i Flynder Å i Vestjylland, og knap 10 år senere udsatte man ligeledes en lille flok ved Arresø. I dag er bestanden i Jylland oppe på 250 dyr, mens der lever omkring 40 dyr i Nordsjælland. Bestandene forventes at vokse og sprede sig i fremtiden. Bæveren er vores største gnaver, der med sine 15-20 kg er på størrelse med en mellemstor hund. Bæveren er tilpasset et liv vand, med sin vandtætte pels, svømmehud mellem tæerne og store flade hale. Halen bruges som ror, når bæveren svømmer. Bæverens bo bygges af grene og mudder, og er typisk 5-6 meter i diameter og 1,5-2 meter høj. Indgangen er under vandet, så man skal dykke ind i hulen, for at få adgang. Bæveren sover typisk i dagtimerne, men kan opleves tidligt om morgenen, og i skumringstimerne om aftenen. Bæveren kan finde på at bygge dæmninger på tværs af åløb, for at lave store oversvømmede områder, som den kan svømme i. Den fælder træerne med sine store tænder, der er stærke som skarpt værktøj. Den æder bark fra birketræer, græs, vandplanter og små skud på træerne. Spor efter bæver
Man finder de umiskendelige tegn overalt hvor bæveren bor: Træer som er gnavet helt og halvt over, bæverbo og dæmninger. Bagpoterne er på størrelse med en lille hånd. I mudder og sne, kan man udover poteafrtykkene se det umiskendelige tegn på en stor hale som bliver slæbt efter dyret.

Se en bæver
Det bedste tidspunkt er at sætte sig stille, med udsyn over vandet omkring solnedgang. Når bæveren kommer ud af boet, vil man kunne se den svømme i vandet, kun med hovedet oven vande. Det giver en v-formet brydning i vandet, hvor den svømmer. Hvis man er stille, kan man også høre den den gumle i træer og kviste. Hvis bæveren bliver forstyrret, slår den et stort, advarende slag i vandet og dykker væk. Bævere ser ikke så godt, så hvis man forholder sig iro, kan man iagttage dem ganske nært. Ramløse Å og Pøleå ved Arresø i Nordsjælland er gode steder at se dyrene. Shelterpladsen Moselyst og Depotsøerne i Klosterheden er gode steder at se bæver i Jylland.

Tranen

Er en stor fugl, der oprejst er 100-120 cm høj og i luften har den et imponerende vingefang på 200-220 cm. Den lever på våde hedeområder og i højmoser. Fuglen danner par for livet, og en del af fuglene trækker sydpå til Europa og Afrika.

I yngleperioden opfører et flot parringsritual. Fuglene udøver en tranedans, hvor der går rundt i cirkler om hinanden, mens de spiller fjerene ud og slår med nakken. Herefter bygger de en stor rede på jorden, og lægger to kæmpe æg. Når kyllingen klækker er den allerede 40 cm høj. Den er helt camoufleret i fjerdragten, og først senere får den de voksne fugles fjerdragt. Når fuglen spankulerer rundt i mosen, er den umiskendelig stor og høj.

Om vinteren samler tranerne sig i overvintringsflokke. Både forårstrækket og efterårstrækket kan tælle hundredvis af fugle i en flok. Når tranen er i luften giver den et kald, som kan forveksles med et trut i en trompet. Man siger også, at tranen trompeterer.

Se traner
Om vinteren opleves tranen i stort tal ved Bygholm i Vejlerne i Nordjylland. Her kan man nogle dage se over 100 fugle. Om efteråret ses store flokke tit over bornholm, nogle gange med flere hundrede fugle i flokken. De ynglende fugle opleves bl.a. i Thy og på Læsø

 

Om at se på dyr

Du skal altid huske, at du er på besøg i dyrenes hjem. Mange dyr er følsomme overfor forstyrrelser, og i værste fald kan de helt opgive at yngle. Bliver derfor på veje og stier, når du begiver dig ud i dyrenes hjem. I statens skove, må du komme døgnet rundt. I private skove må du komme fra kl. 6.00 om morgen til solnedgang. En god kikkert hjælper dig til at komme tættere på dyrene. Husk varmt tøj, en termoflaske og en drikkedunk.

God fornøjelse.

Af Lars Nyhuus Henriksen

Wolf Camper A/S

  • Agdrupvej 11
  • 9830 Taars - Denmark
  • CVR: 27086470
  • Tlf.: 98 96 20 23

Tilmeld nyhedsbrev



Webbureau ITTP