Vi er super glade for at Lars Lilholt band har sagt ja til at rykke sammen på Wolf Campers hyggelige friluftsscene. Det bliver en helt unik oplevelse, hvor du kommer helt tæt på dette fantastisk velspillende band.
”De Lyse Nætters Orkester” er en institution på den danske live-scene. Siden 1983 har de hver sommer turneret landet rundt, og 2022 er ingen undtagelse.
Det otte mand store orkester er en altid meget solid og velspillende maskine. Det er medvirkende til at Lilholts stærke repertoire, bliver leveret med en spilleglæde og en
præcision, der altid skaber en fest af de store.
På sætlisten 2022 finder man altid en buket af sange fra Lilholts kæmpe store bagkatalog. De store hits som Den Hvide Dværg, Cafe Måneskin, Kald Det Kærlighed, Kong Pukkelryg og
Onkel Christian vil altid ånde i sætlisten, og nu også i selskab med sangen “Gik I Byen Med Det Grimme Hold” …et hit (New Boo) af Kwamie Liv som Lars succesfuldt fordanskede i
Toppen Af Poppen.
Fra sommeren´s koncerter i 2021 har samtlige anmelderne været meget begejstrede og som Midtjyllands avis skrev ”Lilholt gav festen vingerne tilbage”, eller som Ekstra bladet så
bramfrit udtrykte sig ”Lilholt Band ramte den lige i røven”.
Webbureau ITTP